Miljøminister Karen Ellemann har nu afvist at flytte Kort- og Matrikelstyrelsen til Haslev. Det primære argument er, at det vil føre til tab af produktivitet og kompetencer, på grund af medarbejderflugt.
Ministerens argumenter holder ikke
”Det er dybt skuffende og det virker utroværdigt!”, fastslår Knud Erik Hansen, som er borgmester i Faxe Kommune og tilføjer: ”Ministerens argumenter holder ikke. Hvorfor skulle man frygte medarbejderflugt og tab af pro-duktivitet, når der allerede nu er gode erfaringer med at flytte statslige arbejdspladser væk fra de store byområder? Se f.eks. SKAT’s betalingscen-ter i Ringkøbing. Kan man ikke flytte Kort- og Matrikelstyrelsen til Haslev, kan man ikke flytte noget som helst!”
Borgmesteren uddyber: ”Der er optimale transportmuligheder til og fra Has-lev, og med både tog og motorvejsforbindelse i området, kan Kort- og Matrikelstyrelsens medarbejdere let og hurtigt komme både til og fra deres nye arbejdsplads. Der er ingen grund til at frygte medarbejderflugt! Det beviser de mange som hver dag pendler fra deres bopæl i Haslev til Kø-benhavn. Afstanden er jo den samme, uanset om man rejser fra Haslev til København, eller fra København til Haslev – blot vil rejsetiden være langt mindre for Kort- og Matrikelstyrelsens medarbejdere, da de undgår at skulle holde i kø på motorvejen!”
Danmark i u-balance
Borgmesteren understreger, at hans forslag om at flytte Kort- og Matrikel-styrelsen til Haslev var en reaktion på Venstres oplæg om et ”Danmark i bedre balance”.
”Både indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og Venstres gruppe-formand Kristian Jensen har understreget, at der kan og skal gøres mere for at undgå, at de statslige arbejdspladser centraliseres i hovedstadsom-rådet. Det gælder ikke alene de nye statslige arbejdspladser, det skal også vurderes om de nuværende styrelser kan flyttes væk fra hovedstadsom-rådet. I det lys er det bestemt relevant at se på de muligheder vi tilbyder i Haslev. Vi mistede en stor statslig arbejdsplads da University College Sjæl-land valgte at indstille sine aktiviteter, og det ville derfor være prisværdigt, hvis Venstre i større grad ville stå ved sin egen politik”.
Ministerens svar er en reaktion på borgmesterens henvendelse den 15. juni 2010.




