I de seneste uger har KommuneNyt.dk haft fokus på de kommunale hjemmesider. Tirsdag den 2. marts - overrakte Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder "Bedste Online Kommune"-prisen til den kommunale hjemmeside, som et dommerpanel har kåret til landets bedste af slagsen. I den anledning har Ronni K. G. Christiansen - som medlem af dommerpanelet - skrevet denne uges analyse. Læs hans gode råd til kommunerne...
Analyse - Det kommunikative kommunale website
Ser vi dag på det digitale danmarkskort for kommunale websites, vil et hurtigt blik afsløre store forskelle - ja måske endda meget store forskelle. Nogle er vel, pænt sagt, bagud. Andre er fuldt med på noderne med web 2.0 grafiske elementer, integrationer til sociale medier, en spirende brug af mash-up data i kortfunktioner og alverdens muligheder. Men hvad er nøgleordene og hemmeligheden bag et succesfuldt kommunalt website i 2010? I kraft af tjansen som dommer i årets dommerpanel for kåringen af bedste online kommune 2010 tog jeg en større ’tour’ rundt i landets digitale kommuner, og denne analyse er et forsøg på at trække nogle af de vigtigste pointer ud fra turen i det digitale landskab.
Præsentation, Funktionalitet eller Kommunikation?
Når vi ser på nogle de kommunale websites i dag, som absolut er længst fremme i feltet, så kan man hurtigt skelne dem ud fra 3 overliggende kategorier. Nogle yder bedst indenfor kategorien ’præsentation’, nogle yder bedst inden for kategorien ’funktionalitet’ og andre igen inden for kategorien ’kommunikation’. Men hvilke kategorier bør og skal et kommunalt website egentlig vægte højest og hvorfor?
Præsentation
Det kommunale website som præsentationsplatform er for mange essentielt. Man kan finde og læse en masse om kommunens målsætninger, værdier og personerne, der arbejder i kommunen. Samtidig brandes kommunens identitet og værdier i websitet - det er i hvert fald ofte det, der er meningen. Dette er skam helt fint, og det giver jo kommunen en mulighed for, ikke mindst via teknisk og organisk søgemaskineoptimering, selv at være en dagsordenfastsættende aktør i kommunikationen med omverdenen - og modsat de fleste 30 sekunders medieindslag får man her selv lov til at vinkle historierne og trække ens styrker frem. Der er dog også en bagside ved et for stort fokus på præsentation, og man skal huske på, at generelt set så er et website ikke er en powerpoint præsentation, men derimod et website med nogle klare og kendte segmenter og målgrupper, som hver i sær søger at få opfyldt et behov for information eller funktion.
Funktionalitet
Funktionalitet som kernen i et website er bestemt også vigtig, og vi ser hyppigere og i højere grad en forventning fra borgerne - som vel om nogen udgør den primære målgruppe - at de kan få opfyldt en række funktionelle behov ved at bruge kommunens hjemmeside. Dette ses bl.a. reflekteret i langt de fleste kommunale websites i dag - dog med en meget stor variation af succes, samt hvor funktionelt det reelt er. Her er det især vigtigt at huske, at selvom man opfylder et konkret behov for medlemmer af ens primære segment, så må det også gerne præsenteres rigtigt, og det må bestemt også kommunikeres, så det giver mening. Det er herudover værd at nævne, at flere og flere kommuner aktivt inddrager kort-funktioner, lokale søgetjenester på kommunale eller offentlige udbudte services, intelligente søgefunktioner, der kan "forstå" spørgsmål fra borgerne osv.
Kommunikation
Kommunikationen er om noget kernen i det hele. Uden en klar strategi for kommunikationen fra det øverste niveau (forsiden) ned igennem 2. og 3. niveau (f.eks. borgeren og borgerservice) og ned til 4. niveau, hvor borgeren gerne skulle kunne finde den relevante information (f.eks. information om pas, lægevalg eller ægteskab), så er der ingen sammenhæng. Præsentationen af websitet fra første/øverste niveau med funktionelle navigationsmetoder, der er tænkt, så de er kommunikativt og logisk opbygget, er essentiel for, at brugeren (borgeren) når i mål og finder frem til den ønskede information. Når borgeren er fremme ved den eftertragtede information, må der også stilles nogle helt basale krav til denne sides udformning:
- Der skal være en harmonisk farvesammensætning, så siden kan læses uden anstrengelse
- Der skal være rum og overskud til at kunne læse indholdet
- Der skal benyttes font, fontstørrelse og linjeafstand, så siden er læsevenlig
- Der skal gøres brug af grafiske elementer til at opbryde tekstomfanget
- Der skal være korte afsnit, så der let formidles information
- Meget teksttung viden bør placeres på 5. niveau - eller senere
- Der må gerne bruges matricer og andre metoder til at tydeliggøre og lette kommunikationen
Hvad vægtes højest?
Ser man rundt omkring på mange af de kommunale hjemmesider, så kan man hurtigt se, om man er på rette spor. På trods af pæn grafik og funktionsbehovsopfyldelse, så bør man kunne gå ned på 4. niveau (5. på nogle websites) og læse en tydelig og informativ side med de relevante informationer i et A4-ark-lignende layout, hvor der er fokus på teksten. Hvis brugeren kommer frem til en side, hvor teksten udgør 10-20% af den samlede viste side - måske endda flankeret af to kolonner med én i hver side, modulkasser og menuer foroven og forneden - bør man som ansvarlig for kommunens webside overveje, om man havde glemt lidt af det allervigtigste. Nemlig at kommunikere og formidle viden og budskaber på en måde, så det er let tilgængeligt og læsevenlig.
Hermed ikke sagt, at præsentation eller funktionsopfyldelse er uvæsentligt - bevares, det er meget vigtigt - men hvis det sker på bekostning af evnen til at formidle de grundlæggende informationer, som brugeren netop besøger websitet for at læse, så er prisen for høj. Så ja tak til flere web2.0 / 3.0, data mash-up, smarte præsentationswebsites med god funktionsopfyldelse – hvor der samtidig huskes at kommunikere.
Om Ronni K. G. Christiansen:
Ronni K. G. Christiansen er Open Source konsulent og Direktør i redWEB ApS som driver virksomheden bag udviklingsafdelingen redWEB.dk, hostingafdelingen redHOST.dk og den globale komponentservice redCOMPONENT.com. redWEB ApS er i dag et af verdens førende udviklingshuse inden for Joomla Content Management Systemet. Joomla CMS benyttes i dag på mere end 3,5% af alle websites i verden og er med 15 millioner downloads i dag verdens mest udbredte content mangement platform.
Ugens analyse er skrevet af Ronni K. G. Christiansen, direktør for webvirksomheden RedWeb & RedHost.
Kommentarer
Du skal være opmærksom på at det i dag er de færreste brugere, der navigerer vertikalt (fra øverste til 4. eller 5. niveau). Det er en forældet tankegang og ikke gældende anno 2010. Google, Bing, Facebook, Twitter, Delicious og andre søgemaskiner og sociale tjenester linker direkte til indhold på tværs af niveauer. Dette betyder at borgerne ofte ikke kommer forbi forsiden eller de øverste niveauer, men lander direkte på en given underside i den ellers hierarkiske struktur. Borgerne navigerer derfor i højere grad horisontalt end vertikalt. Derfor duer det ikke at præsentere indhold "i et A4-ark-lignende layout, hvor der er fokus på teksten". Hvordan skal brugerne finde det rigtige indhold, hvis de er havnet et forkert sted pga. Google? Der skal være rige navigationsmuli gheder for at finde det korrekte indhold på tværs af niveauer. Derfor rådgiver jeg på det kraftigste kommunerne undgår at præsentere indhold "i et A4-ark-lignende layout, hvor der er fokus på teksten"
Det er dog vigtigt, at det for alt i verden, ikke forhindrer tilgængelighede n af en klar navigationsstru ktur når brugeren er på siden.
Derudover så mener jeg helt klart at det er problematisk at mange 4. / 5. niveu informationssid er i dag udgør helt ned til 5% af den samlede mængde kommunikation på en side - ikke mindst, fordi det totalt udvander evnen til at tiltrække besøgende vertikalt, da det bliver meningstomt for søgemaskiner, såvel som mennesker, hvis 5 linjers tekst flankeres af 17 fokus-kasser, 3-4 kolonner og en masse indpakning.
Folk havner _netop_ det forkerte sted fordi der ingen klar kommunikationss trategi er - SEO, såvel organisk som teknisk, skal indtænkes fra start og når der skal kommunikeres, så skal det naturligvis ske med ugangspunkt i at en af de segmenter der søges afdækket, er søgemaskinerne. Får du besøgende på dit website på side Y og du ønsker de skal komme på side X, på bestemte søgeord og sætninger, fra søgemaskinerne (google) - så er det dit ansvar som webansvarlig at sørge for at det sker.
Derudover er det værd og bemærke at et "A4-lignende layout" har den fordel at det for læseren - altid - vil vække genkendelighed og øge læsbarheden. Derudover så opfylder det "A4-lignende layout" nogle klassiske regler omkring linjeafstand, fontvalg, fontstørrelser, luft omkring teksten (marginer) osv. Disse regler eksistere i høj grad i kraft af deres funktionsopfyld else - De virker.
Du sætter lighedstegn mellem kommunikation og tekstuelt indhold. Ja, så er der nogle kommuner, som kun kommunikere 5% på nogle undersider. Men denne påstand er ikke sandfærdig. Husk på at kommunikation er meget andet end tekst.
IA'en må ikke naturligvis ikke nedprioriteres, da den er vigtigt for hjemmesidens semantiske struktur. MEN tiderne ændrer sig, og den vertikale tankegang er ved at være forældet. Ja, det er webmasternes opgave, at sørge for at SEO er i orden, så brugerne ikke lander forkert. Men på generiske søgeord kan webmasterne ikke sikre sig at brugerne lander præcist der, hvor de ønsker. Derfor er det vigtigt, at der er mulighed for horisontal navigation på tværs af IA'en. Desuden er dette også vigtigt for selve SEO'en, da indekseringsrob otterne netop følger hyperlinks - og uden hyperlink på tværs af hjemmesiden kan indekseringsrob otterne ikke komme frem.
Vække genkendelighed? Til en tryksag? Det er helt forkert blot at sætte strøm til en brochure - det er at bruge mediet forkert. Der gælder andre regler.
Hvis brugerne i højere grad skal finde vej ind til kommunernes hjemmesier via søgemaskinerne kræver det at outputtet er logisk meningsfyldt for de algoritmer der indeksere siderne.
Så nytter det meget lidt at tingene i sin helhed ikke afspejler den virklighed man ønsker at opnå - altså at en given side f.eks. er indeksert højt i søgemaskinerne.
Så på den måde handler det for såvel det menneskelige som det søgemaskinemæss igt aspekt om at lave meningsfyldt indhold og kommunikere det ud på den rigtige måde - Dette kræver selvfølgelig forskellige virkemidler, men indholdet skal død og pine give mening i forhold til det konkrete indhold som brugeren (borgeren) efterspørger hvad enten det sker via vertikal eller horisontale indgangsveje.
Så på den måde kan man, og bør man, anskue søgemaskinerne som indgangsveje man selv har kontrol over - altså så længe man rent faktisk benytter sig af en strategisk fremgangsmetode og kanalisere bestemte termer og sætninger ind i bestemer sider. Her spiller den interne struktur og den vertikale navigation faktisk også ind, da de interne linkhierakier er medbestemmende for den indeksering der sker via søgemaskinernes crawlers. De følger simpelthen den interne struktur og indeksere efter de anviste veje som "spindet" viser på hjemmesiden.
Så man kan altså ikke bare frakoble værdien af de interne linkhierakier og den vertikale navagatio - selvom vi da bestemt er enige om at i takt med at kommunernes hjemmesider rent teknisk flytter sig ud af mærket i forhold til SEO og teknisk SEO - så bliver andelen af horisontale søgninger markant højere - og den vertikale navigaton handler heller ikke kun om forsiden - men om den generelle metode - se f.eks www.morsoe.dk det er en voldsomt effektiv metode til at lede brugeren rundt på meget lidt plads.
Det er altså fuldstændigt fundamentalt at man forstår hvordan søgemaskinerne virker - og søgemaskinerne forsøger at værdisætte kvalitativt ud fra kvantitative data omkring tekstindhold.
Derfor må man, hvis man ønsker besøgende fra søgemaskinerne, tage det alvorligt og sikre sig at outputtet som analyseres af søgemaskinerne præsenteres i et format (teknisk) hvor det bliver meningsfyldt (organisk) - og derfor er såvel den tekniske som organiske søgemaskineopti mering vigtig at have med fra start af, hvilket en hel del kommuner i landet nok burde bruge nogle flere ressourcer på.
Derudover så handler læsevenlighed meget om genkendelighed - er folks forventningshor isont at de skal læse informationer i et A4 lignende format og ønsker man at kommunikere så optimalt som muligt til modtagerne så må an alt andet lige møde læseren (modtageren) der hvor forventningshor isonten kan indfries.
Se f.eks. frederiksberg.dk/.../... her hænger tingene meget godt sammen. Den vertikale navigation er på plads og sidste niveau siden (med det faktisk indhold) er læsevenlig og brugbar og kommer man direkte ind her vil man hurtigt se hvor man er på siden og hvorfor. Det virker og det kommunikere som det skal og det lykkedes rent faktisk for Frederiksberg at lave "landingpages" som er effektive og som virker. Søger du på Google på skole Frederiksberg så ligger de også nr. 1 på Google - Det virker altså, det er gennemtænkt og det giver mening og det er ikke 17 andre fokus kasser i spil der hvor brugeren rent faktisk skal bruge informationen.
Jeg arbejder til daglig med søgemaskineopti mering af offentlige hjemmesider, og vil lige give mit besyv med.
Jeg synes helt sikkert at vertikal navigation har sin berettigelse på hjemmesider i år 2010 - selvom man ikke lander på forsiden, er det stadig nyttigt at kunne bevæge sig rundt på siden i en nogenlunde logisk udtænkt arkitektur.
Mht. at kunne kontrollere landingsside på generiske søgeord kan man altså sagtens kontrollere det et langt stykke hen af vejen. Hvis bare man opbygger siderne ordentligt og skaber en hensigtsmæssig linkstruktur, kan man ændre 9/10 landingspages til de rigtige i organiske søgeresultater - selv på generiske ord.
Jeg synes at Ronni her har en fremragende pointe - nemlig at vertikal navigation er grundlaget for at skabe et sådant link hierarki der kan definere undersidernes placeringer i Google. Uden en sådan arkitektur er det stort set muligt for bots at crawle siden rigtigt og bestemme den relative vægt af sider. Dette resulterer oftest i lav indekseringsrat e, hvormed borgerne da i hvert fald ikke finder den rigtige underside i Google.
Udover at have vertikal navigation anbefaler jeg normalt, at man også har søgeordsbaseret navigation - dvs. at man forbinder vigtige undersider med vigtige søgeord, således at der automatisk linkes til de vigtigste undersider med relevant anchor tekst.
Problemet opstår for alvor når man bare har vertikal navigation ud fra den tro, at borgerne starter fra en ende af og herefter bevæger sig ned gennem siden.
Mit argument for horisontal navigation fremfor vertikal navigation bygger dog på hvordan borgerne agerer, og ikke hvordan søgemaskinerne crawler hjemmesiderne. Det er vel først og fremmest for borgernes skyld, at kommunerne bygger hjemmesider?
Angående frederiksberg.dk/.../..., hvor skal jeg navigere hen, hvis jeg vil indskrive mit barn op til en skole? Jeg skal vide at det ligger på frederiksberg.dk/.../.... Jeg savner horisontale navigationsmuli gheder.
Men i forhold til kommunerne kræver debatten jo også at vi kender lidt til deres individuelle formål. Umiddelbart appellerer hjemmesider som Vejle, Hjørring, Morsø og Frederiksberg forskelligt - både hvad angår visuel identitet, IA og funktionalitet.
Lige en kort kommentar til ovenstående:
Man kan have den bedste hjemmeside i verden - men hvis folk ikke kommer ind via søgemaskinerne, så mister den horisontale navigation mening da folk så kommer fra forsiden og ned igennem hierarkiet.
Derfor er det vigtigt hvordan søgemaskinernes crawlere fungere - det er dem der er søgemaskinernes redskaber til den kvalitative vurdering af det kvantitative indhold (som det jo er for søgemaskinerne) og dermed også dem som afgør spillereglerne for hvad det er for sider der vises i Google hvor og hvorfor.
Derudover synes jeg sådan set at det er ganske fint at kommunerne som Vejle, Hjørring, Morsø og Frederiksberg er så forskellige som de på nogle områder - jeg tror sådan set at de alle 4 indplaceres sig i forhold til hvor de har lagt fokus mest og hvor de har fejl og mangler meget bredt også - men det giver jo også rum til at de kan lærer af hinanden og med en åben videns- og erfaringsudveks ling kommunerne i mellem så kan slutresultatet vel kun blive bedre :) (så mangler der også bare åben software).
Ja, søgemaskinerne crawler bl.a. vertikalt og derfor er det også vigtigt at have en god og intuitiv IA. Jeg benægter heller ikke dette. Husk på at selvom 67 pct. af brugerne af Hjørring Kommunes hjemmeside ikke kommer ind via forsiden, så er der stadigvæk 33 pct. der gør. Derfor er det selvfølgeligt vigtigt. Men når søgemaskinerne så endelig er i gang med at indeksere, så er det horisontale navigation jo også gavnlig til at indeksere indholdet korrekt på søgemaskinerne.
Desuden så crawler søgerobotterne jo netop via links - hjemmeside A har et link til hjemmeside B. Nogle gange linker hjemmeside A til forsiden af hjemmeside B, og så kommer den vertikale navigation til sin rette. Men hvad når hjemmeside A linker til en underside på hjemmeside B? I så fald hjælper den horisontale navigation ligeledes med at crawle hele hjemmesiden og ikke nødvendigvis kun en afgrænset del. Ergo indekseringen bliver bedre.
PS. Open Source er ikke altid en god ting.
Det ville være synd og sige - langt de fleste hjemmesider på nettet ligger ikke i top 5 på de søgeord/sætninger de skulle for at brugerne fandt dem via søgemaskinerne.
Vi laver rigtigt mange webshops og deres mest sælgende produkter er som regel dem som ligger højest i søgemaskinerne - men de fleste af deres produkter vil ligge spredt ud over top100 og når vi har paseret de første 5-6 resultater så falder antallet af besøgende fra en given søgning i søgemaskinerne altså radikalt.
Så det er ualmindeligt naivt at tro at folk finder alt på ens website via søgemaskinerne - det er simplethen ikke tilfældet, når man ikke kan ligge i top5 på alt hvad man har af indhold.
Søgemaskinerne crawler websites via den interne struktur når først website er fundet en gang - Så det er netop det faktum at søgemaskinerne kan få "fat" i den vertikale navigation fordi den virker horisontalt der bliver mest interessant - så indekseres siden nemlig kategorisk i forhold til indholdshieraki erne.